Konkurrence information

Afholdes af Forlaget Reklamika
Deadline for
indsendelse
31. december 2023.
Form / sprog Novelle – Dansk
Genre Ingen
Deltagergruppe 18 år og opefter
Særlige krav Alle bidrag skal have lokalt indhold fra Lemvig-Thyborøn-egnen.
Alle genrer er velkomne, men historier med en levende og medrivende fortælling vil blive prioriteret.
Længde Max. 12.000 ord
Indsendelse Alle bidrag skal sendes i Word, hvor filen er navngivet med novellens titel. Evt. billeder uploades også som jpg.
Indsendelse foregår via formularen på www.forlaget-reklamika.dk
Deltagelse er gratis.
Præmie Der udtrækkes en vinder, der får et gavekort på 2000,- kr. til Lemvig-Thyborøn Handel og Turisme.
Derudover udvælges op til 20 andre bidrag til antologien.
Alle forfattere i antologien vil modtage et frieksemplar af bogen og have mulighed for at købe op til 20 ekstra-eksemplarer til særpris,
som skal bestilles senest 2 uger efter at vinderne har fået besked.Bestilling er bindende.Alle de udvalgte bidrag, gengives i deres fulde længde i bogen.

Konkurrencen er åben for alle fra 18 år og opefter, der kunne have lyst til at skrive en novelle, der er knyttet
til Lemvig/Thyborøn-egnen. Hvornår fortællingen foregår og hvordan den hænger sammen med
lokalområdet, er op til den enkelte.

Der modtages kun færdige noveller, ingen udkast eller idéoplæg. Hver forfatter må gerne indsende flere
noveller, men som udgangspunkt vil kun ét udkast kunne indgå i antologien.

Det indsendte materiale må gerne suppleres med egne billeder.
Indsendelse af materiale i novellekonkurrencen kan kun ske gennem formular på Forlaget Reklamikas
hjemmeside – www.forlaget-reklamika.dk.

  • Dommerpanelet består af:
    Otto Bundgaard, forlagsdirektør
  • Ea-Katrine Thomsen, forfatter, formidler og uddannet underviser
  • Jens Kristian Lings, cand.pæd., forfatter, foredragsholder og tidl. lektor i dansk litteratur og drama
    på DLH i København,
  • Lis og Ole Rytter. Forfatter-ægtepar med henholdsvis 3 og 4 udgivelser bag sig. Lis er desuden aktiv foredragsholder. Ole er født og opvokset i Lemvig.

Vinderen offentliggøres den 1. marts 2024 og bogen forventes at udkomme ultimo maj 2024

Konkurrencebetingelser

for skrivekonkurrence ved Forlaget Reklamika

Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du disse konkurrencebetingelser. Enhver overtrædelse af
konkurrencevilkår medfører, at den deltagende udelukkes fra konkurrencen.

Arrangør:
Forlaget Reklamika
Borumvej 49
7620 Lemvig

Forlaget forbeholder sig retten til når som helst at ændre vilkår og betingelser for konkurrencen.

Hvem kan deltage?

Deltagere skal være bosiddende i Danmark og fyldt 18 år. Ansatte hos Forlaget Reklamika, samt deres
familiemedlemmer og husstande, kan ikke deltage i konkurrencen. Det samme gælder for konkurrencens
dommere.

Krav til indsendt materiale

Det indsendte materiale må ikke på nogen måde tidligere have været udgivet. Hverken på tryk, lyd eller
digitale medier.

Indsendes fotos med det skriftlige materiale, skal du selv have taget eller have de fulde rettigheder til dem.
Ved indsendelse af tekst og billeder giver du Forlaget Reklamika vederlagsfrit lov til at bruge al materialet i
forbindelse med indeværende og fremtidige skrivekonkurrencer, samt anden markedsføring.

Forlaget Reklamika forbeholder sig retten til at diskvalificere deltagere og deres indsendte materiale ved
mistanke om plagiat, snyd, manipulation, lovstridigt indhold eller brug, samt anden problematisk adfærd.
Forlaget har ikke ansvar for forsvundet, beskadiget eller på anden måde inkomplet eller mangelfuldt
konkurrencebidrag og forbeholder sig retten til at redigere i det indsendte materiale.

Kåring af vindere

Udvælgelsen af vindere foretages af dommerpanelet i januar og februar 2024. Forlaget Reklamika kan
uden begrundelse afvise materiale i konkurrencen, samt udelukke det fra publikation hos forlaget.
Forlaget Reklamika forbeholder sig ret til at aflyse konkurrencen, hvis det viser sig at der er indsendes for
få bidrag til at det giver mening af udgive en bog.

Alle deltagere skal oplyse navn, adresse, alder, e-mailadresse og telefonnummer. Vindere bliver kontaktet
efter endt konkurrence og har efterfølgende 7 dage til at besvare henvendelsen fra forlaget. Henvender
vinderen sig ikke inden fristen, frafalder præmien og Forlaget Reklamika forbeholder sig derefter retten til at
udvælge en ny vinder.

Præmier

Præmien kan ikke veksles til kontanter eller overdrages til andre. Præmierne udleveres til vinderen efter
aftale og skal afhentes hos Forlaget Reklamika, medmindre andet aftales.
Forlaget Reklamika må frit bruge tekst og billeder fra præmieoverrækkelsen i sin fremtidig markedsføring.
Vinderen er selv ansvarlig for indberetning af eventuel skattepligtig præmie.